Ah, you so red!

Okay, efter en laengere skriveblokade er vi nu klar med nye opdateringer!!

Vi sidder jo rent faktisk i Thailand lige nu, men vi mangler helt at berette om den sidste del af Vietnam - som helt sikkert var noget af det fedeste!!

Nha Trang: SAA FEDT!! Her oplevede vi absolut intet andet end nattelivet, og hvilket natteliv der var!! I Nha Trang fik vi for alvor smag for billige byture og afslapning ved stranden.. Egentlig er der ikke saa meget at fortaelle andet end vi moedte en masse fantastisk mennesker fra overalt i verden og med dem noed vi at vores eneste bekymringer var hvilken drink man mon skulle bestille naeste gang..
Efter at have brugt ca. 1 uge i Nha trang besluttede vi (og vores levere) at vi nok hellere maatte bevaege os videre, og naeste stop var Saigon. Endelig en storby som vi godt kunne lide!! Turen startede dog med lidt problemer.. Vi koerte til Saigon med de berygtede natbusser, og turen gik egentlig ganske fint, lige indtil vi opdagede at Katjas taske (med begge pas i) var blevet sat af ved et tidligere stop.. Oeh shit... Vietnameserne var ret saa inkompetente til at hjaelpe, deres eneste form for hjaelp var at blive ved med at lyuse ind i bagagerummet med en lommelygte for at vise os at tasken altsaa ikke laa derinde! SUPER!!! Ej, det var nu flinkt nok paa deres egen forskruede maade.. Men gennembrudet kom da vi modtager en sms fra nogle jyder der skrev at de havde tasken.. Hurra!! De var super flinke, og 8 timer efter havde vi tasken igen.. Saa steg respekten for jyder liiige lidt.. Men vi startede ud med at vaere lidt kulturelle og tog til hovedstadens museum om Vietnam krigen.. Ret saa interessant! Hvad der dog var endnu mere interessant var at vi shoppede bagefter.. Men det er jo ingen nyhed.. Vi saa derudover selvfoelgelig ogsaa det vigtigste turist-attraktioner byen havde at byde paa.. Den sidste aften besluttede vi os for at tage et smut i biffen - og hvilken oplevelse!! Skuffelsen var stor da vi opdagede at de ikke solgte slik (?!) og at popcornene var soede og ikke salte.. Men pyt.. Ned roeg de sgu alligevel! I forfilmen blev vi informeret om diverse ting, bla at man ikke maa grine under filmen.. Oeh ja, det er jo meget nemt naar man har valgt at se en komedie og naar man hedder Ida og Katja..
Efter tre skoenne uger i Vietnam var det altsaa paa tide at komme videre. Saa vi taenkte: Chiang Mai, altsaa Nordthailand. Efter at have daset og drukket i Nha Trang i en hel uge, taenkte vi at det nok var meget godt at atage til et sted kendt for trekking og diverse andre udendoers aktiviteter(alt sammen ting vi to jo er kendt for at gaa meget op i!!). Saa vi steg paa et fly mod helvedesbyen(for jer nok bedre kendt som Bangkok), og krydsede fingre for, at vi kunne komme videre nordpaa med et tog samme aften. Og det kunne vi heldigvis. Godt nok sad vi op hele natten mens alle de andre backpackere, der maaske nok ogsaa er lidt mere foruseende end os, og bestiller billet i forvejen, kunne sove soedt i deres senge i de dyrere vogne. Alt imens vi to blev holdt vaagne hele antten af stenhaarde saeder og mand der hele tiden gik gennem vognen og raabte KRABI KRABI, og smaekkede en laekker thailandsk vakuumpakket risret op i fjaeset paa os. Skoen tur!
Vi kom frem, indlogerede os paa et hyggeligt guesthouse og bestilte en to-dages trekkingtur. Saa var der ingen vej tilbage. Vi moedte vores gruppe aftenen foer afgang, og hvilken gruppe vi var.. Lad os beskrive den: Ida og Katja, 2 fjantede danske toeser som glaedede sig til en hyggelig trekkingtur med elefantridning, bambusrafting, saa var der Mike som var en rigtig engelsk fyr, han havde absolut styr paa ingenting og lignede mest af alt en man normalt finder paa en pub i lidt for stiv tilstand, sidst men ikke mindst var der James.. Fuldblods navy-guy med alt det rigtige udstyr og et braendende oenske om at goere alt lidt vildere, lidt mere, og lidt haardere end alle os andre.. Den underligste gruppe var nu dannet og turen kunne starte. Efter en tur til et vandfald og hot springs kunne vandringen gaa i gang, og 5 timer efter fandt man Ida og Katja rallende og tomat-roede i hovederne i lille thailandsk stammelandsby(hvor vi sammen med vores andre to gruppemedlemmer skulle overnatte i en bambushytte) med en kold cola i haanden. Og vi er ret stolte af at have gjort det. Vi besteg sgu et(godt nok ret lille) bjerg!!! James var maaske ikke helt saa imponeret over den distance vi havde tilbagelagt, hvilket han ogsaa gjorde os opmaeksom paa flere gange, men ikke desto mindre var begejstringen stor hos os. Ogsaa hos Mike, tror vi, men han var ikke lige den mest udtryksfulde person, og derudover mumlede han saa meget at vi kun kunne nikke og smile hver gang han aabnede munden.

Der er sket saa meget mere i de sidste uger, men det er bare saa svaert at faa det hele med. Det vigtigste er, at vi har det fantastisk, oplever mere end vi kunne have haabet paa og nyder livet i fulde drag. Derudover er det ogsaa vigtig information at vi ikke laengere bliver stoppet af asiaterkvinder paa gaden og faar at vide, at vi er saa smukke og blege = vi er nu brune/rosa!